Kilde til eksistentiel psykologi er blevet eksistentiel filosofi, som lagde grundlaget for dansk filosof Søren Kierkegaard. Efterfølgende blev de udviklet i de filosofiske værker af Jean-Paul Sartre og Martin Heidegger.
En årsag til fremkomsten og udviklingen af eksistentiel psykologi var en protest mod principperne om Freuds psykoanalyse, hvilket reducerede al menneskelig adfærd til basale instinkter. Eksistentielle psykologer på den anden side, at der er et antal gange og rum svarende til antallet af emner.
Eksistentiel psykologi har til formål at genoprette ægtheden af personlighed - matcher hendes "være i verden" indre natur af mennesket. Betyder en sådan tilbagebetaling menneskelig stræben at identificere muligheder for hans identitet og selvrealisering. Metoder, som eksistentialister, bygget på selv og dykke ned i den indre verden af en anden person.
"Akademiske" Psykologer mener, at disse metoder er uvidenskabelig og returnere psykologi på området for "subjektivisme" og "romantikken". Til gengæld eksistentiel psykologi afviser eksperimentelle metoder (empirisk forskning), betragte dem som følge af umenneskeliggørelse. I den eksistentielle forståelse af mennesket nedbrydes ikke i mængden af dele (særskilte følelser, vil, tænker). Således eksistentiel psykologi var en slags "levende vand" til genoplivning af videnskaben om psykologi.